Dansk-norsk litterært fællesmarked
Når man kigger på skønlitteratur udgivet i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet vil man opdage, at der i danske aviser anmeldes en hel del bøger udgivet på norske forlag, men ikke mindst at der i Norge læses og sælges en stor del bøger udgivet på danske forlag. Udtrykket "litterært fællesmarked" har jeg fra Parelius (Parelius, side 12), hvor han nævner, at til udgangen af 1920erne var Danmark og Norge et fællesmarked hvad angår hæfteserier (Parelius, side 98), det betød f.eks. at de danske udgivelser af "Nick Carter", "Nat Pinkerton" og "Lord Percy" også blev solgt i Norge (gennem A. Hagens Forlag i Kristiania). Omvendt blev serien "Ethel King", udgivet af K. Lundbergs Forlag, Kristiania, også solgt i Danmark (Parelius, side 60). Et eksempel på det sidste kan læses i Henrik V. Ringsteds (f. 1907) erindringer:
Ind i drengeværelset sprang jeg som en hind og vendte tilbage med 697 smukt ordnede numre af "Texas Jack", "Nat Pinkerton", "Lord Percy", "Den nye Læderstrømpe", "Ethel Waters", "Nick Carter", "Buffalo Bill", "Lord Lister" og en enkelt norsk medløber i form af "Knut Grip". (Ringsted, side 101)
Hukommelsen har ladet navnet Ethel Waters (amerikansk sanger (jazz) og skuespiller, 1896-77) flyde i pennen i stedet for Ethel King. Serien med hovedpersonen Knut Grip hed "Lys og Skygge".
Også Knud Nielsen (f. 1925) skriver at der i Danmark har været solgt norske hæfter:
Som allerede nævnt var sproget dengang ingen hindring, og der er da også eksempler på, at norsktrykte hæfter fra andre forlag [end A. Hagens Forlag] blev solgt i danske kiosker. Det er i hvert fald en rimelig forklaring på, at norske hæfter endnu for år tilbage stadig kunne findes i betragteligt omfang hos danske marskandisere og artikvarer. Det gælder f.eks. serier udgivet af K. Lundbergs Forlag i Oslo, bl.a. Ethel King - den kvindelige Detektiv, Skibsgutten Jørgen Peters farefulde Rejser Verden rundt - og Sitting Bull, som iøvrigt alle var af tysk oprindelse. (Nielsen, side 12)
Sprogligt var der ikke det store problem, f.eks. citerer Parelius en arbejderdreng fra Oslo, Rolf Bjørnsjø for om serien "Old Waverly" at skrive:
- alltid like spennende selv om den var skrevet på dansk. Jeg trur ikke vi la merke til det. (Parelius, side 16)
For bøgernes vedkommende er det vel almindelig kendt, at en række af de store norske forfattere fik deres skønlitterære bøger udgivet på det danske forlag Gyldendal, og dermed automatisk var sikret et salg i Danmark. I 1906 etablerede Gyldendal en norsk afdeling i Kristiania (Den store Danske), afdelingen blev i 1925 omdannet til et norsk-ejet forlag under navnet Gyldendal Norsk Forlag. Omvendt etablerede H. Aschehoug & Co. i 1908 en udleveringsafdeling i København, i 1914 blev til det omdannet til et forlag, der udgave danske forfattere og bøger i dansk oversættelse. Indtil da havde H. Hagerup fra 1888-1908 været hovedkommissionær for Danmark (Aschehoug).
En lang række oversættelser havde betegnelsen "Aut. Oversættelse for Danmark og Norge" (eller Norge og Danmark), også det var gensidigt, f.eks. udgav Aschehoug A. Conan Doyle: Etienne Gerards Eventyr i oversættelse ved Elisabeth Brochmann. Det forhindrede dog ikke at E. Jespersens Forlag samme år udsendte den i dansk oversættelse.
Det må indrømmes, at det er tilfældigt hvad jeg har taget med af norske udgivelser, men jeg er endnu ikke stødt på nogle salgstal for norske bøger i Danmark, så jeg har taget en titel med, hvis jeg har fundet en anmeldelse, omtale eller annonce i danske aviser. De norske bøger er jo ikke medtaget i Dansk Bogfortegnelsen (bortset fra Gyldendals udgivelser).
En længere redegørelse for kampen for at få norske forfattere udgivet på norske forlag kan læses især i afsnittene "Cammermeyerkrigen" og "Norske forfattere og danske forleggere" i Haffners bog om Albert Cammermeyer (Haffner, side 44-53 og side 100-112), endelig har Kristian Winterhjelm 1880 udgivet en samling af avisartikler om debatten 1879. Cammermeyer markedsførte også en del af sine udgivelser i Danmark, bl.a. bøger af Lars Dilling (1848-1887), der ikke blev udgivet af danske forlag, men havde fået optaget nogle af sine noveller i forskellige årbøger og tidsskrifter.
Ellers var det især fra Danmark mod Norge strømmen gik. Også f.eks. når det drejede sig om teater. Mange danske teaterselskaber turnerede (Jensson) også i Norge og på Christiania Theater (Wikipedia arkikel og SNL-artikel) var de fleste skuespillere danske indtil 1863.
For børnebøgernes vedkommende skriver Sonja Hagemann i forordet til hendes bog om børnelitteraturen i Norge (Hagemann, side [10-11]):
Hovedtyngden kommer naturlig til å ligge på tiden etter atskillensen fra Danmark (1814-1850). Det var først da interessen virkelig våknet for å skaffe Norges barn en nasjonal barnelitteratur. Inntil da hadde de lest danske bøker, og man fortsetter gjennom hele perioden å importere bøker fra Danmark både for skole og fritid. Men å undersøke hvilke danske bøker norske barn leste, vil føre for vidt.
Det sidste kan jeg gøre til mine ord også. Det ville være spændende at kunne dokumentere hvad det rent faktisk blev læst både af børn og voksne i Danmark. Men dels vil det føre vidt, og dels vil det være umuligt, så derfor har jeg indskrænket det der bliver medtaget til norske og danske udgivelser. I Danmark er der naturligvis blev læst litteratur på andre sprog end dansk og norsk, ikke mindst latin, fransk, tysk og engelsk. Både af voksne og af/for børn. Professor i børnelitteratur, Nina Christensen, siger i et interview med Information 28. januar 2019 (Informations Bogtillæg, side 6):